Etablering i Indien for danske virksomheder
Grøn omstilling, vand, fødevarer, life science, maritim industri og industriteknologi – etablering i Indien, mens det dansk-indiske grønne strategiske partnerskab uddybes, og frihandelsaftalen mellem EU og Indien bevæger sig mod gennemførelse.
Book en indledende samtale
Denne side er skrevet på dansk for at give danske virksomheder et første strategisk overblik over markedsadgang i Indien. ATB Corporates uddybende indhold findes på engelsk, som er vores fælles arbejdssprog i grænseoverskridende opgaver; ved behov aftaler vi gerne passende sprogstøtte til møder og arbejdsdokumenter.
Omkring 200 danske virksomheder er allerede til stede i Indien – inden for shipping, vedvarende energi, miljø, landbrug, fødevareforarbejdning og intelligent byudvikling – og forholdet mellem de to lande understøttes af et dedikeret grønt strategisk partnerskab. Den kommercielle sag kan være klar; det er strukturvalgene, der kræver nærmere opmærksomhed. Resultatet afhænger af etableringsformen, FDI-ruten for udenlandske direkte investeringer, skatte- og transfer pricing-modellen, lokaliserings- og partnerplanen, og af hvordan den indiske enhed skal fungere i praksis efter stiftelsen.
Hvad det grønne strategiske partnerskab og EU–Indien-aftalen betyder for danske virksomheder
Danmark og Indien starter ikke fra nul. Siden 2020 har forholdet været bygget op omkring et grønt strategisk partnerskab, med en fælles handlingsplan der dækker vedvarende energi, vand, miljø, cirkulær økonomi, intelligente byer og den maritime industris grønne omstilling. De seneste statusopdateringer har fastholdt fokus på grøn omstilling, vandsamarbejde, nye teknologier, forskning og startups, blandt andet gennem fælles projekter som Smart Laboratory on Clean Rivers i Varanasi. For en dansk bestyrelse er dette et forhold med et politisk anker, ikke blot en handelsstrøm.
For danske virksomheder ligger tiltrækningen i Indiens skala og dets grønne og industrielle udbygning – vedvarende energikapacitet, vand- og spildevandssystemer, fødevarer og kølekæde, life science-produktion og en maritim sektor i vækst – der matcher danske styrkepositioner inden for energi, vand, miljø, fødevarer og bioløsninger, life science og shipping. Omkring 200 danske virksomheder har allerede investeret, og både den bilaterale handel og danske investeringer er vokset støt.
Frihandelsaftalen mellem EU og Indien er nu en konkret del af planlægningsbilledet, efter at forhandlingerne blev afsluttet i januar 2026. Toldfordele, markedsadgang og regulatoriske ændringer afhænger dog fortsat af den endelige juridiske tekst, godkendelsesprocessen, ikrafttrædelsen, de produktspecifikke toldsatser og oprindelsesreglerne. Aftalen bør derfor bruges som et planlægningsgrundlag – ikke som en fordel, der kan indregnes, før betingelserne og tidsplanen er klare.
Etableringsformen, FDI-ruten og den valutakontrolmæssige position behandles på selskabsetablering og udenlandske investeringer i Indien og strukturering i Indien, mens spørgsmål om FEMA og reelt ejerskab behandles på FEMA og valutakontrol. Denne side giver overblikket; detaljerne behandles på de relevante fagsider.
Hvilken sektor er I i?
Centrale kommercielle og strukturelle forhold
Etableringsform. En dansk virksomhed kan gå ind på det indiske marked via en distributør eller agent, et forbindelseskontor, en filial eller et projektkontor, et joint venture, et LLP eller et helejet datterselskab. Den rigtige form afhænger af, om I sælger, producerer, importerer, licenserer teknologi, leverer et projekt, ansætter eller investerer med en langsigtet horisont. Afvejningerne, og den typiske rækkefølge, er beskrevet på selskabsetablering og udenlandske investeringer i Indien og strukturering i Indien.
FDI-ruten. Mange danske aktiviteter kan benytte den automatiske godkendelsesvej, men det er den konkrete aktivitet, der afgør det. Vedvarende energi, fødevareforarbejdning og mange teknologidrevne serviceydelser er ofte ukomplicerede set fra en FDI-synsvinkel; vand, infrastruktur, forsvar, forsikring, finansielle tjenester, telekommunikation, rumfart, detailhandel, e-handel og regulerede sundhedsydelser kræver en nærmere gennemgang. Ejerskabskæder og reelt ejerskab skal under alle omstændigheder afklares. Mekanikken er beskrevet på FEMA og valutakontrol.
Planlægning ift. EU–Indien-frihandelsaftalen. Det er tilrådeligt ikke at prissætte indiske kontrakter ud fra forventede toldnedsættelser, før den endelige tekst, godkendelsen, ikrafttrædelsen og de produktspecifikke oprindelsesregler er klare. Oprindelsesplanlægning, klassificering og dokumentation afgør, om fordelen reelt gælder for jeres produkter.
Skat og hjemtagning af overskud. Kildeskat, royalties og betaling for teknisk bistand, transfer pricing, risiko for fast driftssted og udbyttehjemtagning har afgørende betydning for nettoafkastet. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Indien og Danmark er relevant, men om overenskomstens fordele kan opnås, afhænger af de konkrete forhold, dokumentationen og reglerne om misbrug af overenskomster. Detaljerne er beskrevet på indisk skat.
Medarbejdere og social sikring. Indien og Danmark har en socialsikringsaftale i kraft, så danske medarbejdere, der udstationeres til Indien, på baggrund af en udstationeringsattest kan forblive i den danske ordning i en begrænset udstationeringsperiode (aftalen giver mulighed for op til 60 måneder) og bevare deres optjente rettigheder; immigration, løn, udstationeringsvilkår og skattemæssigt hjemsted bør fortsat være på plads inden udstationeringen.
- EU–Indien-frihandelsaftalens timing. Betragt den som et planlægningsgrundlag, ikke som en fordel, man kan tage for givet. Det er tilrådeligt ikke at prissætte indiske kontrakter ud fra forventede toldnedsættelser, medmindre produktet, oprindelsesreglen og ikrafttrædelsesdatoen er klarlagt.
- Valg af delstat og lokalisering. Indien er ikke ét ensartet marked. Jord, strøm, arbejdskraft, incitamenter, industriklynger og mange tilladelser fastsættes på delstatsniveau, så valget af delstat – sammen med sektoren – har betydning for både omkostninger og tidsplan.
- Godkendelser inden for vand, energi og infrastruktur. Danske grønne, vand- og infrastrukturprojekter involverer ofte offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, koncessioner, udbud eller miljøgodkendelser, hvilket i højere grad end et almindeligt salg former valget af etableringsform, kontraktmodellen og tidsplanen.
- Teknologi, IP og royalties. Licensering af teknologi til en indisk enhed, indlejring af software, lokalisering af produktion eller brug af indisk F&U kan rejse spørgsmål om IP-ejerskab, royalties, toldværdiansættelse, transfer pricing og fortrolighed, som er lettere at få afklaret før end efter underskrift.
- Kontrol med distributør og joint venture. At udpege en lokal partner under tidspres kan fastlåse vilkår, der er svære at ændre senere. Due diligence på modparten – reelt ejerskab, sanktionsscreening, antikorruption og eksponering mod offentlige udbud – samt de kommercielle vilkår (eksklusivitet, territorium, integritetsstandarder, opsigelse, lovvalg og tvisteløsning) bør som udgangspunkt være afklaret, før markedsadgangen overdrages.
Vi hjælper danske ledelses-, juridiske og økonomiteams med at vurdere vejen ind i Indien, før stiftelse, investering eller underskrift finder sted. Struktureringen kommer først – etableringsformen, holdingstrukturen og skattedesignet – hvorefter FDI-ruten, lokaliserings- og partnerplanen, kontraktstrukturen og de ansættelses- og regulatoriske arbejdsspor bygges op omkring den. Et forløb begynder normalt med en struktureret indledende samtale – sektor, den påtænkte aktivitet, ejerskabskæden, skattepositionen og tidsplanen – før nogen struktur foreslås. Målet er ikke blot at registrere et indisk selskab, men at bygge en struktur, der understøtter forretningsplanen, holder under indisk ret og skattelovgivning og forbliver forståelig for dansk ledelse, revisorer, banker og modparter. Når der kræves rådgivning om dansk eller EU-ret, koordinerer vi med specialiserede advokatfirmaer; vores rolle ligger i at strukturere etableringen og den grænseoverskridende gennemførelse. To registrerede kontorer – Abu Dhabi og Bengaluru – med erfaring inden for energi, vand, fødevarer, life science og maritim industri.
Indien–Danmark: ofte stillede spørgsmål om etablering
I mange sektorer, ja. Mange aktiviteter tillader 100 % udenlandsk ejerskab på den automatiske godkendelsesvej, men den konkrete aktivitet, sektorbetingelserne og ejerskabskæden skal stadig undersøges.
Behandl den som et planlægningsgrundlag. Vurder klassificering, told, oprindelsesregler og den gradvise toldnedtrapning op mod aftalens vilkår og ikrafttrædelsesplan, og prissæt og indgå kontrakter efter de gældende regler, indtil I har bekræftet, hvordan og hvornår den gælder for jeres produkter – forudsæt ikke fordelene på forhånd.
Ja. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Indien og Danmark er relevant for udbytte, renter, royalties, honorarer for teknisk bistand og spørgsmål om fast driftssted, men adgangen til overenskomstens fordele afhænger af de konkrete forhold, dokumentationen og reglerne om misbrug af overenskomster.
Ja, inden for visse rammer. Indien og Danmark har en socialsikringsaftale i kraft, så en udstationeret medarbejder på baggrund af en udstationeringsattest kan blive i den danske ordning i en begrænset udstationeringsperiode (aftalen giver mulighed for op til 60 måneder), forudsat betingelserne er opfyldt.
De mest aktive områder er vedvarende energi og grønne brændstoffer, vand og miljø, fødevarer og landbrug, life science og medtech samt maritim industri og logistik, mens intelligente byer, digital teknologi, forsvar og avanceret produktion er aktive, men mere regulerede områder.
Et helejet datterselskab er som regel den rette vej, når kontrol, ansættelser, serviceevne, produktion, IP-beskyttelse eller langsigtet skala er afgørende. Et joint venture passer, hvor lokal kapacitet, godkendelser eller adgang til den offentlige sektor er nødvendig; en distributør eller agent egner sig til en tidlig markedstest med lavt engagement.
Planlægger I at etablere jer i Indien fra Danmark?
Fortæl os om jeres branche og forretningsmodel, så kortlægger vi etableringsvej, struktur, FDI- og skatteposition samt lokaliseringsplanen.
Book en indledende samtale